Anbefalede produkter
Detailing Pensel Til Eksteriør
ClearView Vaskespand Med Låg Og Rist
[toc]
Hvorfor vaske din bil i hånden?
Inden vi kommer til processen – så lad os egentlig kigge på hvorfor det er at vi gerne vil vaske bilen i hånden.
Det vil vi da:
Vi gerne vil UNDGÅ dette:
De cirkulære små ridsedannelser er klassiske tegn på en bil, der har været i vaskehal.
Ved at vaske bilen i hånden – skånsomt med den korrekte metode – vil du minimere antallet af nye ridser, og dermed udskyde tidspunktet for hvornår din bil ser “træt ud” i lakken.
Sådan får du vasket din bil i hånden!
Når du skal vaske bilen i hånden er der et par ting du bør have. Vi har i denne artikel anbefalet 6 produkter.
Det kan lyde af meget – men nogle af tingene har du måske i forvejen – og har du ikke adgang til rindende vand – kan du vælge en mere simpel metode.
Har du så ALT du skal bruge med disse 6 produkter?
Langt hen ad vejen JA – men til specialopgaver såsom, fælgrengøring, fjernelse af tjære og flyverust, skal du have dedikerede produkter.
Men bare rolig:
Du kan altid udvide sortimentet når du bliver rigtig bidt af det.
Udover de 6 anbefalede produkter, kræver det at du enten har en højtryksrenser med skumlanse, eller at du har en skumsprayer.
Har du ingen af delene – kan du fortsat godt vaske i hånden og så undvære forvaskeproduktet – men du øger risikoen for ridser en anelse, og kan ellers følge guiden til bilvask uden rindende vand.
Sådan gør du – 5 trin til bilvask i hånden
De 5 trin vi tager udgangspunkt i her, tager udgangspunkt i at du har adgang til rindende vand og enten en skumlanse eller en skumsprayer.
Trin 1 – Skyl det værste skidt af bilen med rindende vand
Tag din højtryksrenser eller haveslange med en anelse tryk, og vask det værste skidt af bilen.
Særligt store pletter med jord er vigtige at få af bilen.
Trin 2 – Fordel forvaske produktet (Auto Glanz Spritzer) på bilen med en skumsprøjte eller skumsprayer.
Sørg for at dække hele bilen ind. Du må gerne ramme både glas, lygter, lak mv.
Trin 3 – Brug detailing penslen
Mens det sidder på bilen og trækker skidtet af, tager du detailing penslen og vasker lister, emblemer, kroge og kanter som du ikke kan nå med din vaskehandske.
Slut af med at skylle forvaskeproduktet af.
Trin 4 – Vask bilen med autoshampoo og vaskehånd
Bland autoshampoo’en i spanden (et par store tryk er rigeligt)
Herefter kører du med din vaskehånd over hele bilens lak.
Start oppefra og undlad at tage den nederste tredjedel af bilen hvis den er særligt beskidt, og undgå ligeledes at berøre dine fælge.
LÆS OGSÅ: Rengøring af alufælge
Det optimale er at du har 2 spande:
Én med din autoshampoo i, og én med rent vand. I praksis gør du det at du tager din vaskehånd ned i spanden med autoshampoo, tørrer et panel af (f.eks. hele kølerhjelmen), og skyller derefter vaskehånden i din skyllespand, så alt snavs ryger herned i.
Herefter tager du den nu rene vaskehånd, over i spanden med autoshampoo og tager næste panel.
Slut af med at skylle bilen af med rent vand.
Trin 5 – Aftørring af bilen
For at undgå kalkpletter, er det vigtigt at du tørrer bilen af med CCF Double Twist Microfiber Håndklæde. Tag en visuel kontrol af bilen, for at se at alt skidt er fjernet, da du ikke vil berøre bilen (selv med det bløde Mikrofiber Håndklæde)
LÆS OGSÅ: Sådan undgår du kalkpletter efter bilvask
Må jeg så aldrig køre i vaskehal?
Vores anbefaling er at undgå vaskehal.
Også selvom vaskehallen siger at deres børster er ekstra skånsomme og ikke ridser.
Gør du det alligevel, vil du formentlig få nogle små vaskeridser, som vil pryde bilens lak.
LÆS OGSÅ: Guide til vaskehal
Hvad hvis min bil allerede har nogle ridser?
Hvis du allerede har lidt vaskeridser, da du ikke altid har vasket bilen i hånden, kan du som oftest fjerne det med en polering.
Du kan se eksempel på hvad du kan opnå med en simpel polering her>>
Bliver bilvask i hånden bedre end vaskehallen?
JA!
Der er ingen tvivl om at du får en flottere bilvask ved at vaske bilen i hånden, end når du bruger en vaskehal.
Ved den rigtige vasketeknik får du også færre ridser.
Sidst men ikke mindst får du en større visuel kontrol af din bil, så du kan arbejde mere præventivt mod eventuelle lakskader, så de kan udbedres inden det udvikler sig.
Video af bilvask i hånden
Vil du se video af hvordan du vasker i hånden – så se videoen af Matthias fra CarCare Freaks forklarer bilvasken i detaljer her:
Ofte spillede spørgsmål om bilvask i hånden
- Kan jeg selv vaske bilen i hånden?
Ja – du kan sagtens selv vaske bilen sikkert i hånden. Brug de anbefalede produkter og se video med teknik.
- Er det bedst at vaske i hånd eller i vaskehal?For det flotteste resultat er det bedst at vaske bil i hånden
- Hvorfor skal jeg vaske bilen i hånden?Du skal vaske bil i hånden, da du i højere grad undgår ridser, får et flottere resultat og får inspiceret din bil grundigt
0 kommentarer