Her får den ULTIMATIVE guide til at polering af bil.
Det er ikke svært og vi skal nok guide dig igennem alle trin.
Er du typen, der bedre kan lide hands-on erfaring, inden du går i gang med polering – anbefaler vi at du deltager på én af vores bilpleje kurser.
Indhold
- 1 Hvorfor polere bilen
- 2 Det kan du fjerne med polering
- 3 Det kan du polere på din bil
- 4 Sådan kommer du i gang med polering af bil
- 5 Fjern flyverust inden polering
- 6 Valg af poleringsmetode, polermaskine, polermidler og polerskiver
- 7 Sådan polerer du bilen i praksis efter forberedelse
- 8 Beskyttelse af lakken efter polering
- 9 Pris på polering
- 10 Ofte stillede spørgsmål om polering af bil
Hvorfor polere bilen
Typisk bør du polere bilen for at:
- Fjerne ridser
- Få glansen tilbage i lakken.
Derudover:
Skal du give din bil en lakforsegling, kan det være en fordel for dig at polere bilen inden, for at give de bedste betingelser for lakforseglingen – altså så den holder længst muligt!
Det kan du fjerne med polering
En polering vil typisk kunne fjerne oxydering af lak, det vil sige f.eks. en falmet rød farve bil kunne blive klar igen og mindre ridser vil kunne poleres væk, forudsat at lagtykkelsesmåleren siger at der er lak nok på lakken.
Se eksempel på forskellen på en poleret og upoleret overflade her:
Som du kan se er overfladen blevet helt blank og pæn igen og langt de fleste ridser er fjernet.
Det kan du polere på din bil
Typisk kan du polere:
- Glas
- Lygteglas
- Lak
- Fælge
Til gengæld kan du ikke polere på plastik.
I denne guide kommer vi ikke ind på polering af fælge eller hvordan du fjerner ridser i glas. Se i stedet denne guide til at polere din forrude.
Sådan kommer du i gang med polering af bil
Polering af bil er som sådanne ikke svært, men der er en del teknik som vi videregiver i denne guide – og så er der en stor del forberedelse inden du kan gå i gang med polering, hvis du vil gøre det “efter bogen”.
Det består af følgende:
- Grundig vask af bilen
- Fjern flyverust
- Fjern tjære
- Mekanisk rengøring med claybar
- Afdækning med tape
- Måling af laktykkelse
Det kan synes af mange trin – og det er selvfølgelig helt op til dig om du vil følge dem – for i teorien kan du gå i gang med polering uden ovenstående – det øger bare risikoen for at ridse og beskadige lakken, og dine polerskiver vil hurtigere blive fyldt op / ødelagt.
Lad os se på det:
Grundig vask af bilen
Når du skal vaske bilen og efterfølgende polere, behøver du ikke være lige så forsigtig som du normalt er.
Det, der er vigtigt er:
Du skal sørge for at rengøre alle de steder du vil køre med polermaskinen.
Fjern flyverust inden polering
Flyverust er de små røde pletter, der opstår i lakken. Kort fortalt skal du benytte en flyverustfjerner til at få det af. Sprøjt produktet på lakken, lad det virke og spule af igen. Se denne detaljerede guide til at fjerne flyverust.
Har du en rød eller sort bil kan det være svært at se – men flyverusten skal nok være der!
Fjern tjære inden polering
Efter afspulning kan du behandle med tjærefjerner. Det fungerer simpelt ved at sprøjte det på sorte pletter på bilen. Er din bil sort kan det være svært at se, men sidder typisk på den nederste tredjedel af bilen, langs skærmkanter og bagkofangeren.
LÆS OGSÅ: Guide til at fjerne tjære og asfalt
Spul tjærefjerner af og videre til den mekaniske fjernelse af rester af nedfald i lakken.
Fjern nedfald mekanisk inden polering
Det kan du gøre ved brug af en claybar og smøremiddel. Ved at køre claybaren over lakken, opsamles skidt i “lerklumpen” og sikrer dermed at lakken er HELT ren, når vi skal til at polere på den.
LÆS OGSÅ: Guide til claybar
Afdækning
Inden du kan gå i gang med at polere skal du have dækket områder, der ikke skal poleres af med tape. Det gælder f.eks. plastik og langs rudelister for at forhindre at polerstøv sætter sig mellem rude og rudehejs.
Måling af lak tykkelse
Nu er du ved det sidste trin inden vi kan snakke om selve poleringen.
Det er at du målet tykkelsen af lakken. Gør det på nogle punkter på hvert panel, for at sikre at der er et ensartet lag lak. Typisk skal du være forsigtig i overgange og den nederste tredjedel af dørene. De fleste lakmålere kan ikke måle på plastik, så være forsigtig ved plastikkofangere. Panelet lyser grønt hvis der er nok lak til polering, gult hvis du skal være opmærksom og rød bør du slet ikke polere!
LÆS OGSÅ: Lagtykkelsesmåler
Valg af poleringsmetode, polermaskine, polermidler og polerskiver
Polering af din bil kan du gøre på to måder.
- Håndpolering af bilen
- Polering af bilen med maskine
Håndpolering gennemgår vi kun ekstremt kort, og så går vi i dybden med polering med maskine.
Den korte version af håndpolering er at du skal bruge dette kit til håndpolering>>
Se video af hvordan du bruger håndpolering her, og se forskellen i forhold til en maskinpolering.
Du skal kun forvente meget overfladisk fjernelse af ridser.
Vil du i stedet polere med polermaskine, som er vores anbefalet metode – skal du i stedet have kigget på:
- Valg af polermaskine
- Valg af polermidler
- Valg af polerskiver
Valg af polermaskine
Når du skal vælge polermaskine til polering af din bil er der stor forskel på en “polermaskine du kan få i byggemarkedet” og en professionel polermaskine. Der er flere ting, der er vigtige som vi gennemgår i denne polermaskine test.
Men:
Uanset – så skal du sikre dig at polermaskinen er af typen Dual Action. Det giver en mere sikker polering af din bil.
Afhængig af om du skal have én eller flere maskiner anbefaler vi følgende:
Auto Glanz 15mm maskinen er for dig, der vil kunne nå det meste af bilen, med enkelte steder ved kofanger, paneler med videre, hvor du kan være nødt til at håndpolere.
Tager du i stedet 2 maskiner, anbefaler vi en kombination af 21mm maskinen sammen med Auto Glanz mini/nano polermaskinen på batteri.
Med denne kombination kan du maskinepolere langt det meste af bilen, og der vil kun være enkelte områder (f.eks. bag dørhåndtag), hvor det vil være nødvendigt for dig at håndpolere.
Valg af polermidler
Når du skal vælge polermiddel til din bil, skal du gøre op med dig selv hvor “perfekt” du gerne vil have den.
For selv om du i teorien kan fjerne alle ridser, hvis der er lak nok – så øger det tidsforbruget, samt minimerer den mængde lak, der er tilbage næste gang du gerne vil polere den.
Vil du have et fornuftigt udvalg af polermidler, så du kan tilpasse undervejs vil vi anbefale dig følgende polermidler, der gør at du både kan fjerne svære ridser, samt få en flot blank afslutning på lakken:
Valg af polerskiver
Dine polerskiver, skal langt hen af vejen følge de polermidler som du benytter.
Det vil sige:
- Sammen med et “Groft polermiddel” bruger du en hård polerskive.
- Sammen med et “Medium Polermiddel” bruger du en medium polerskive.
- Sammen med et “Fine polermiddel” bruger du en fin polerskive.
Polerskiven skal passe til størrelsen af den polermaskine du bruger (typisk 5″)
LÆS OGSÅ: Komplet guide til polerskiver
Sådan polerer du bilen i praksis efter forberedelse
Forhåbentlig er du nået med så langt indtil videre – at du nu har står på forarbejdet, og har det rette udstyr til at gå i gang med polering af bilen.
Måden du polerer på er ved at komme lidt polermiddel på din polerskive, for derefter at bearbejde et område på ca. 40×40 cm, hvor du kører i horisontale og vertikale bevægelser med polermaskinen over området. Kør ca. 4-6 gange over det samme område.
Overvej om du vil kører i ét eller to trin – se uddybning om dette i denne video:
Herefter aftørrer du området med en microfiber klud, hvorefter du vurdere om du er tilfreds.
Hvis ja –
Så fortsætter du til det næste område på bilen.
Når du så har været hele bilen igennem, så sprøjter du med Auto Glanz Refresh, for at bilen er klar til efterfølgende lakbeskyttelse.
Se også denne video med guide til polering:
Beskyttelse af lakken efter polering
Selv om lakken nu står ekstremt flot er den ubeskyttet efter din polering. Derfor bør du give den en lakbeskyttelse efterfølgende. Dette kan være en voks, sprayvoks eller keramisk lakforsegling. Læs denne guide til lakforsegling.
Pris på polering
Hvis vi har skræmt dig væk fra at gøre det selv – findes der også råd for at få polering af bil hos et bilplejecenter.
Prisen på en polering og lakforsegling kan variere i alt fra 3.000 til 10.000 afhængig af hvor “perfekt” du gerne vil have resultatet og hvilken lakforsegling du gerne vil have.
Vi anbefaler at du benytter én, der er certificeret i keramisk coating, da de har fået den nødvendige træning til at kunne imødekomme eventuelle udfordringer, der måtte opstå undervejs.
Se listen over certificerede keramisk coating installatører her>> (De udfører også polering af bilen samtidig)
Ofte stillede spørgsmål om polering af bil
- Hvor lang tid tager en polering af bilen?
Polering af bilen kan tage alt fra 4 til 20 timer, afhængig af hvor detaljeret poleringen skal være.
- Kan jeg selv polere min bil?Ja – du kan sagtens selv polere din bil
- Hvad koster en polering af bil?Polering af bil koster typisk mellem 3.000-10.000 kroner.
0 kommentarer