Vask af ny bil

Når du har fået ny bil, så vil du typisk gerne passe rigtigt godt på den.

I denne guide gennemgår vi hvordan Matthias vasker sin spritnye Tesla Model Y for første gang og gennemgår nogle af de mindre fejl den er leveret med.

Det kan være lidt overvældende at vaske bilen korrekt første gang.

Men:

Efter at have læst denne guide og eventuelt set videoen, så burde du gerne have styr på præcis hvilke produkter du skal bruge og hvordan du gør derhjemme – hvis du vil gøre det på samme måde.

Indledende inspektion

Det første vi gør er at gennemgå bilen.

Her ser vi (med det rigtige lys) at der desværre fra forhandlerens side allerede er påført mindre ridser i lakken.

Det kan ikke undgås helt, men vi er alligevel lidt skuffet over det.

Små vaskeridser

Også ved ladeporten er der en lidt større ridse:

Ridser ved ladeport

Start med fælgene

I dette trin benytter vi følgende produkter:

Auto Glanz Piste

Sæbe til skumlanse

Bigboi WashR Flo højtryksrenser til bilvask

Bigboi højtryksrenser

Auto Glanz Primo

Primo fælgrens

Auto Glanz Rebound dækrens

Rebound dækrens

Dækbørste

Dækbørste

detailing pensel til eksteriør

Detailing pensel

Når du skal vaske bilen første gang – så start med dine fælge. Det er typisk det, der er mest beskidt. 

Her i starten vil vi gerne være ekstra skånsomme og starter derfor med at skumme dem ind med en højtryksrenser, hvor vi har vores sæbe til skumlanse (Piste) i. 

Herved får vi iblødsat snavs på fælgene og skærmkanter, så det kommer ekstra skånsomt af ved efterfølgende afspuling. Spulle alle 4 hjul ind og lad det sidde 2-5 minutter inden du spuler det af igen.

Skum alle hjulene ind og spul af efterfølgende

Som du kan se, så har der allerede på 500 kilometer samlet sig godt med snavs i skærmkasserne og bag stænkklapperne på Teslaen.

Her er det første punkt vi lægger mærke til et område hvor vi skal være ekstra opmærksomme på vask af Tesla Model Y. For det skidt der samler sig her vil sidde og  “gnave” løs. Da det er 2 plastik flader, har det ingen umiddelbar risiko for rustskader, men derfor kan det på måske sigt slide igennem, hvis ikke vi får skidtet ud.

Så:

Sørg for at spule området ved stænkklapperne grundigt. Der sidder filt i skærmkaserne for støjdæmpning. Ulempen ved dette er at det er svært at få snavs ud. Vi lever med at der er lidt skidt tilbage. Se her hvor meget snavs der kommer ud:

Masser af skidt efter 500 km

Se her de områder du skal have fokus på:

Filt og stænkklapper

Herefter kan du gå i gang med at rense dækket på bilen. Vi gør det da vi ønsker at komme en dækshine på bilen efterfølgende. Er du ligeglad med om dækkene ser brune ud og vil du ikke beskytte dæksiderne, kan du springe dette over. 

I vores tilfælde benytter vi Rebound dækrens og en dækbørste. Sprøjt produktet på i så kan du gå i gang med børsten.

Rengøring af dæk

Herefter rengør vi alufælgen. Til dette benytter vi primo fælgrens og en pensel til rengøring af fælge. I vores tilfælde var den lidt “overflødig” da fælgen endnu ikke har rester af flyverust eller bremsepartikler på sig. 

Men uanset, så har vi noget glidemiddel i primo, som sikrer en skånsom rengøring, når vi benytter “fælgbørsten” til at rengøre fælgene. 

Forvask af Tesla Model Y

Til forvask benytter vi en del af de samme produkter som til vask af fælgene. Så samme højtryksrenser, samme skumlanse, og samme sæbe til bilvask. Du sæber blot bilen ind. Lader det sidde ca. 5 minutter og herefter spuler du det af igen. 

Her skal du være forsigtig:

kameralinserne er der ingen grund til at stå med direkte højt tryk på kameraet. Så kør let hen over det, men undgå direkte tæt kontakt.

Undgå højt tryk direkte i linsen

Sådan ser det ud når bilen er skummet ind:

Skum på Tesla Model y

Efter afspulning af sæben med vand, skal vi have håndvasket bilen.

Håndvask af Tesla Model Y

Her er hvad vi bruger til håndvask af bilen:

Auto Glanz Pure Shampoo

Pure autoshampoo

Vaskespande

Vaskespande

Rist til vaskespand

Rist til vaskespand

Auto Glanz Super Wool Wash Mitt vaskehandske

Uld vaskehånd

Microfiber Madness Delimitt - skånsom vaskehandske

Microfibervaskehånd

Til håndvask af bilen skal vi have fyldt to spande med vand.

Den ene spand (wash) spanden, hælder du et par hættefulde Pure autoshampoo i og skummer det op med en hård stråle vand. 

Vaskespande med autoshampoo

Vi har to vaskehandsker med til at vaske Model Y første gang. 

Den ene – uld vaskehånden – Auto Glanz Super Wool Wash Mitt er mest skånsom og den bruger vi på de øverste 2/3 dele af bilen. 

Den anden – microfiber vaskehånden – Microfiber Madness Delimitt er stadig rigtig skånsom, og den bruger vi på den nederste tredjedel for at få lidt ekstra rensekraft. 

Hvis du synes det er for meget med to vaskehænder:

Så kan du sagtens nøjedes med én – her ville vi tage Delimitt hvis du kun skal have én, da den er nemmere at vedligeholde og få snavs ud af. 

Husk ikke at vaske i cirkler – men kun horisontalt og vertikalt, derved minimerer du sandsynligheden for at ridser kan ses. 

Det kan være svært at nå hele vejen over bilen, uden at du står og gnubber dig op ad den. Har du problemer – så overvej en Incredipole vaskestang

Midten af bilen med vaskehånden

Når du har vasket hele bilen, så sørg for at spule rester af autoshampoo af bilen.

Hurtig lakforsegling og aftørring af Tesla Model Y

Vi anbefaler at du benytter en kraftigere lakforsegling af din Tesla Model Y end nedenstående. 

Men denne her metode er en god start, og så kan du altid komme en kraftigere lakforsegling på efterfølgende.  Lakforseglingen gør det væsentligt nemmere at tørre bilen efterfølgende.

Vi bruger følgende:

Auto Glanz Aqua Seal

Let lakforsegling

bigboi Blowr Pro Plus

Biltørrer

CCF Double Twist microfiber håndklæde 1200 GSM

Tørrehåndklæde

Sprøjt lakforsegleren Aqua Seal på et panel (fordel jævnt på panelet). Spul af lige efter for at aktivere lakforseglingen. 

Spul nedefra og op. 

Du kan se det bliver aktiveret ved at det bliver mælkehvidt.

Stop afspulning af området, når du kan se det ikke længere skummer op. 

Herefter kan du fortsætte til det næste panel. 

Det må komme overalt på bilen, men vi anbefaler at du ikke kommer det på forruden, da det kan give et mælkehvidt skær når du benytter dine vinduesviskere.

spul nedefra og op - hvid skum

Herefter skal bilen aftørres. 

Den mest skånsomme metode er at gøre det med luft, og så er du sikker på at få vand ud af spejlhuse mv. 

Aftørring med luft

Du kan også sagtens benytte et godt tørrehåndklæd i microfiber til aftørring:

Aftørring med microfiberhåndklæde

Når du vasker din Tesla kommer der lidt vand ind i dørfalse og bagklappen. Sørg for at åbne døre og tør af med dit microfiber håndklæde.

Husk at aftørre false og bagklap

Se video af hvilke fejl Teslaen blev leveret med og hvordan vi vasker den første gang i denne video:

Ofte stillede spørgsmål om vask af ny bil

  • Hvad har jeg brug for for at vaske min bil for første gang?

    For at vaske din bil for første gang skal du have en startpakke til bilvask. Sørg for at være ekstra skånsom.

  • Hvad skal jeg undgå, når jeg vasker min bil første gang?
    Undgå at vaske din bil i vaskehallen for at undgå ridser og vask altid bilen i skyggen.

Relevante Artikler:

Vask af motorcykel

Vask af motorcykel

Motorcyklen fortjener lidt mere kærlighed end bilen. Men: Hvordan skal du gribe det an? Det kommer vi ind på i denne...

Forvask bil

Forvask bil

Forvasken af din bil er én af de vigtigste trin til en sikker bilvask. Det er i denne proces at du opbløder al snavset...

Tuga fælgrens

Tuga fælgrens

Når du skal finde den bedste fælgrens, så er det svært at komme uden om den grønne Tuga fælgrens. Den er forholdsvis...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Share This