Vaskehaller med skumbørster er mere skånsomme en vaskehaller med den ældre type med nylonbørster.
Men:
Når det er sagt – så betyder det ikke nødvendigvis at du ikke får vaskeridser på din bil.
Det kommer vi ind på senere i artiklen.
Lad os først kigge på hvem, der reklamerer med at de har en vaskehal med skumbørster.
LÆS OGSÅ: Guide til vaskehal
Vaskehaller med skumbørster
Ud fra vores initielle søgen (vi kan have misset nogle) har følgende vaskehalsudbydere angivet at have bløde børster:
- OK
- Wash World
- F24
- Q8
OK vaskehal med skumbørster
OK nævner at du skal undgå nylonbørster hvis du vil undgå ridser, og at de benytter vaskebørster med det superbløde SofTecs® i deres vaskehaller. Materialet skulle efter sigende være skum lignende. SofTecs® er kåret som nogle af de mest skånsomme vaskebørster af tyske ADAC Motorwelt.
Problemet er bare at:
Testen blev foretaget i 2003!
Så:
Tyske ADAC Motorwelt har altså for ca. 20 år siden kåret dem som nogle af de mest skånsomme vaskebørster.
F24 vaskehal med skumbørster
F24 angiver at de (ligesom OK) også benytter softtec-børster.
Wash World med skumbørster
Wash World nævner at de bruger “bløde lakskånede skumbørster”. Det er ikke umiddelbart specificeret hvilken producent der ligger bag. Hvis du overvejer at vaske din bil hos Wash World anbefaler vi at du læser Wash Worlds Trustpilot her>>
Q8 med skumbørster
Q8 angiver at de anvender bløde skumbørster i alle vaskehaller.
De angiver også at de er skånsomme og at de snarere har en polerende effekt.
Det vil jeg lade dig vurdere i denne video fra Rajan, hvor han kører en nypoleret bil i en vaskehal fra Q8 :
Psstt.. SPOILER ALERT: Det er ikke Rajans oplevelse!
LÆS OGSÅ: Skader vaskehal bilen?
Hvordan får jeg så en skånsom vask af min bil?
Du kan stadig få en skånsom vask af din bil.
Som udgangspunkt skal du gå efter 2 metoder:
- Børsteløs bilvask
- Bilvask i hånden
Ved korrekt gennemførsel vil du med disse metoder minimere antallet af ridser og riskoen for skader på bilen.
Den børsteløse bilvask kan enten ske i én af de meget få anlæg der er i Danmark eller ved brug af en højtryksrenser og et kraftigt rengørende produkt. Læs guide til børsteløs bilvask her>>
Ved bilvask i hånden er det vigtigt at du benytter de rette produkter, da du ellers kan gøre mere skade en gavn. Du får en komplet guide til bilvask i hånden her>>
Jeg VIL vaske min bil i vaskehal
Fair nok – det er ikke alle der har mulighed for at vaske på andre måder.
Vi anbefaler du læser vores guide til vask af bil i vaskehal. Husk at overveje hvilken vask skal jeg vælge i vaskehallen og om ubegrænset bilvask er en god idé ud fra dine behov.
Se også vores video med tips til en god bilvask i vaskehallen her:
Ofte stillede spørgsmål om vaskehal med skumbørster?
- Hvilke vaskehaller har skumbørster?
Ud fra vores research kan du komme i vaskehal med skumbørster hos F24, Q8, Wash World og OK. Listen er ikke udtømmende.
- Ridser skumbørster i vaskehallen min lak?Det kan ikke udelukkes at skumbørster ridser lakken. Se videoen med RN bilpleje.
0 kommentarer