Når du skal beskytte dine sæder i bilen kan du gøre det på 2 måder:
- En sædebeskytter
- Ved imprægnering
Vi er ikke tilhængere af en sædebeskytter da den – efter vores mening – ødelægger udseendet af bilen, og den snavs som sædet måtte blive tilført kan du sagtens få af ved helt almindelig rengøring.
Læs med her, så du kan spare pengene til en sædebeskytter og bibeholde det flotte originale udseende.
Sædebeskytter typer
En sædebeskytter udformes typisk i 3 forskellige varianter.
- Til at beskytte bagsiden af de forreste sæder
- Til almindelige sæder i bilen
- Til autostole
Sædebeskytter til bagsiden af de forreste sæder
Jeg tror de fleste, der har haft børn på bagsæderne kender til de skoaftryk, der kommer på bagsiden af førersædet og passagersædet. Du kan vælge at hænge et betræk op der beskytter det, men det er ærligt talt ikke super kønt og du kan i de fleste tilfælde sagtens rengøre bagsiden
Sædebeskytter til almindelige sæder
Nogle vælger at komme et sædeovertræk på med en bestemt funktion – og det kan sagtens give mening. Gør du det udelukkende for at beskytte sæderne, kan du sagtens gøre dem nemmere at holde via en stofimprægnering eller gennem et læderplejeprodukt, som gør f.eks. farvetransfer fra jeans mindre sandsynligt.
Sædebeskytter til autostole
Autostole bliver hurtigt beskidte, men ofte kan du tage betrækket af og vaske det, alternativt så kan du imprægnere stoffet, således at hvad end der bliver spildt så kan du hurtigt tørre det op igen, uden at det sætter sig dybt i stoffet.
Undgå sædebeskytter
Uanset hvilken af de 3 typer sædebeskytter du har i tankerne, er vores anbefaling af du i stedet for en sædebeskytter i stedet har fokus på rengøring og pleje af dine sæder.
Det er ikke svært – du får guide til det nedenfor.
Husk også at nogle sædebeskyttere i nogle biler kan forstyrre airbaggens funktion (hvis du f.eks. har airbags i sæderne)
Typer af sæder
Som udgangspunkt kan du få 2 forskellige slags sæder til din bil:
- Sæder i stof/alcantara
- Sæder i læder (herunder vegansk/kunstlæder)
Stofsæder
Til stofsæder kan du benytte vores guide til tekstilrens. Simplificeret en anelse, så sprøjter du et produkt på og tørrer af med en microfiberklud. Afslutningsvis giver du stoffet en imprægnering, for derved at forhindre at snavs sætter sig ligeså godt fast næste gang.
Lædersæder
Til læder benytter du i stedet vores guide til læderpleje. I denne gennemgås både hvordan du rengør dine lædersæder og hvordan du sikrer at du i fremtiden får mindre snavs på dem og plejer læderet.
Vi anbefaler følgende produkter:
Til rengøring og pleje af henholdsvis stof og læder anbefaler vi følgende produktpakker:
Ofte stillede spørgsmål om sædebeskytter
- Hvilken sædebeskytter er bedst?
Vores anbefaling er at undlade sædebeskyttere generelt. Sørg for at få én der ligner din eksisterende kabine.
- Hvorfor skal jeg undgå en sædebeskytter?En sædebeskytter kan (afhængig af type og hvilken bil du har) blokere for den fulde funktion af airbags.
0 kommentarer