Det er på ingen måde svært at fjerne emblemer / logoer med det rette værktøj.
Det eneste du skal sikre dig – det er at emblemet ikke er sat på med “pins” – men at de er limet på – som de f.eks. er på Tesla Model Y og en lang række andre biler.
Indhold
Det du skal bruge er dette produkt fra Soft99 og en mikrofiberklud:
Kittet indeholder
I æsken fra Soft99 finder du:
- Snor til at fjerne emblemet (og ekstra snor skulle det knække)
- Opløsningsmiddel til at fjerne rester af lim/tape
- En blød silikone skraber
Sådan gør du
Det hele foregår med Emblem Remover Kittet fra Soft99.
Her er alt hvad du skal bruge til at fjerne emblemet.
Det eneste du skal sørge for inden – er at selve emblemet og området lige rundt om emblemet er nyvasket og rent.
Herefter tager du snoren og kommer inde under emblemet. Det kan være en fordel at komme så tæt på lakken som muligt, for at mindske dit arbejde efterfølgende – men ikke afgørende.
Du vælger selv hvilken vinkel du gerne vil “angribe fra” – og du kan sagtens starte i én side og så tage lidt fra den anden side:
Når du er ved at være igennem, så brug en hånd til at stabilistere / hive logoet af, så det ikke falder ned og rammer lakken/ bilen længere nede:
Her efter skal du i gang med at fjerne rester af lim.
Det gør du med den medfølgende stift og opløsningsmiddel.
Sørg for at vædde det godt ind, hvorefter du tager silikone skraberen og kører hen over det resterende lim / tape. Det kan kræve at du går henover det samme område op til flere gange, hvor du påfører opløsningsmiddel igen:
Sørg for at der er rent i området når du benytter silikone skraberen, for at du ikke kommer til at ridse lakken:
Når der stort set ikke er mere tilbage – kan du tage det sidste med en mikrofiberklud:
Afslutningsvis bør du vaske området med autoshampoo eller en quick detailer for at neutralisere rester af opløsningsmiddel.
Video af hvordan du fjerner emblemer fra bil
Se video af hvordan Matthias fjerner logoet fra bagklappen på sin Tesla Model Y her:
Ofte stillede spørgsmål om at fjerne emblemer fra bil
- Kan alle emblemer fjernes fra bilen?Er dine emblemer sat på som pins, vil det kræve udspartling og lakering, hvorfor det er en væsentlig større proces.
- Hvor lang tid tager det at fjerne emblemer?Du kan fjerne emblemer på under 20 minutter med kittet fra Soft99.
- Kan jeg bruge en varmepistol?En varmepistol kan hjælpe til at limen løsner sig fra lakken, men pas på det ikke bliver for varmt. Du kan sagtens gøre det uden.
0 kommentarer