Vinyl makeup bringer farve og dybde tilbage
Vinyl make-up kan få nogle af dine triste og falmede overflader i bilen, til at komme til live igen.
Det er ikke svært og -afhængig af vinylmakeup – efterlades også en smudsafvisende overflade med UV beskyttelse.
Se med når vi i denne artikel tester TT Serum vinylmakeup indvendigt og udvendigt.
Så kan du få et indtryk af om det giver mening for dig.
Hvor kan du bruge Vinyl Makeup
Vinyl makeup fra de fleste producenter kan anvendes både indvendigt og udvendigt. Er du i tvivl – så læs beskrivelsen af produktet, hvor det typisk fremgår hvor det kan anvendes. Du skal typisk forvente en kortere holdbarhed udvendigt i forhold til indvendigt.
Indvendig vinyl make-up
Du kan anvende vinyl makeup på alle indvendige flader af vinyl eller plastik.
Det er typisk dine dørsider, trinbræt, måtter i gummi og dit instrumentbræt.
I vores test af TT Serum anvendes det på en dørside i plast.
Udvendig vinyl makeup
Udvendigt kan du typisk anvende vinyl makeup på al sort plast. Det kan typisk være skærmkanter, frontgrill, kofangere, sidespejle og dørhåndtag.
I vores test af Auto Glanz TT Serum anvendes det på en plast liste ved forruden, der er falmet gennem årene.
Dette skal du bruge
Til denne test har vi følgende med:
- Auto Glanz TT Serum Dækshine
- Auto Glanz Vinyl Makeup Applikator
- Microfiberklud til aftørring
Fremgangsmåde til brug af vinyl makeup indvendig
Inden du går i gang med at påføre vinyl makeup indvendig skal du sørge for at rengøre overfladen med en vinylrens.
Det sikrer at overfladen er helt ren og tager bedst muligt i mod vinyl makeuppen, så resultatet bliver så ensartet som muligt.
Indvendigt kan du vælge at benytte Auto Glanz TT Serum rent eller du kan vælge at fortynde det i f.eks. forholdet 1:3 med vand.
Ved at fortynde det, får du ikke helt så meget dybde og “vådt look”, som hvis du brugte det rent. Så det kommer an på hvordan du gerne vil have overfladen til at fremstå.
I vores test har vi benyttet en sprayflaske og blandet en lille mængde TT Serum med vand, blandet i forholdet 1:3.
Herefter tager du Auto Glanz TT Serum blandingen og sprøjter på applikatoren, som du herefter anvender til at fordele på overfladerne du vil behandle:
Sørg for en ensartet fordeling af produktet på overfladen:
Tør dørfladen af med en microfiber klud, for at fjerne restprodukt og til at sikre den jævne fordeling af produktet.
Se her hvordan forskellen er på en ubehandlet og behandlet overflade:
Den behandlede overflade har fået et mørkere “premium” udseende og er glat/smudsafvisende, så de fodaftryk, du måske kommer til at sætte ved ind/udstigning bliver lette at fjerne igen.
Fremgangsmåde til brug af vinyl makeup udvendig
Sørg for at plastikken er ren – gerne rengjort med en plastikrens.
Udvendigt bør Auto Glanz TT Serum påføres uden opblanding, for længst holdbarhed.
Kom lidt Serum på microfiber applikatoren og påfør på det område du gerne vil have til at fremstå friskt og sort igen:
Tør efter med en microfiberklud for at give et ensartet resultat:
Se forskel på hvordan det ser ud før / efter:
Vinyl makeuppen TT Serum fra Auto GLanz giver en glat overflade, som gør at den er vand og smudsafvisende. Det betyder at der gør længere tid før den bliver beskidt og er nemmere at rengøre ved næste vask.
Produkter benyttet
Vi har benytte følgende produkter:
Video af vinyl makeup
Se her hvordan vinyl makeuppen bruges og effekten:
Ofte stillede spørgsmål om Vinyl makeup
- Hvilken vinyl makeup er bedst?
Den bedste vinyl make-up kommer an på dine præferencer til holdbarhed og udseende. Vi har gode erfaringer med CarPRO Perl og Auto Glanz TT Serum.
- Hvor længe holder vinyl makeup?Holdbarheden af vinyl make-up kommer an på hvor det påføres og hvilket slid / vejrforhold det udsættes for. Regn med fra få uger til få måneder.
- Hvor kan jeg bruge vinyl makeup?Typisk kan du bruge vinyl makeup på plast, vinyl, trim, og gummi indvendigt og udvendigt.
0 kommentarer